onsdag den 20. maj 2009

Kopier af tidsskriftartikler fra bibliotek.dk i din mailboks

Det er nu muligt at bestille kopier fra godt 30.000 tidsskrifter fra Statsbiblioteket via bibliotek.dk. Disse artikler sendes som elektroniske kopier til din mailboks inden for få minutter - eller en til to hverdage, hvis artiklen endnu ikke er scannet ind.
Du kan vælge i søgefunktionen kun at søge på tidsskriftartikler.
Det er nødvendigt at oprette sig som bruger med pinkode, som tilsendes i løbet af 15 min ved oprettelse, og du kan herefter bestille kopier af artiklerne.
Grundlaget for servicen er en aftale mellem Copydan og Styrelsen for Bibliotek og Medier, som giver forskningsbibliotekerne adgang til at indscanne artikler og levere dem digitalt til brugerne.
Bibliotek.dk er en database over alle materialer på danske offentlige biblioteker.
Denne service er meget anvendelig både for elever og lærere, som hurtigt skal bruge nyere valid information om forskellige emner, og om emner, som kræver en baggrundsviden, som nødvendigvis ikke er til at finde på nettet.

http://www.bibliotek.dk