onsdag den 30. juni 2010

nye bøger fra Systime på biblioteket

Indenfor fagene: Dansk og Historie har jeg indkøbt en række bøger fra forlaget Systime, som kan bruges i AT-forløb og til opgaveskrivning indenfor de to fag:

Historie

Grundbog til historie : Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig / Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg. Systime, 2010

Verden før 1914 - i dansk perspektiv / Carl-Johan Bryld. Systime, 2010

Indiens historie efter 1739 / Niels Brimnes. Systime, 2007

Tyskland efter murens fald 1989 / Karl Christian Lammers. Systime, 2006

Afrikas historie efter 1890 - med kilder om Kenya / Hans Torben Gilkær. Systime, 2007

USA : historie og identitet / Niels Bjerre-Poulsen. Systime, 2010

Mellemkrigstiden - litteratur, billedkunst, historie, økonomi / Camilla Skovbjerg Paldam m.fl. Systime, 2008

Dansk historie og litteratur - fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet / Egon Nyrup Madsen, Knud Ryg Olsen, Ole Ravn. Systime, 2010


Dansk

Besættelsestiden i litteraturen : Fiktionens fortolkninger 1939-2000 / Jørgen Sørensen. Systime, 2004

Fem års litteratur : 2005 - 2009 / red. Stefan Emkjær, Sanne Fredsted Sine Dalsgaard Kristensen. Systime, 2010

Psykologi i dansk - psykologiske indfaldsvinkler til litteratur og litteraturanalyse / Steffen Mailand & Susan Mose. Systime, 2010

Mytemotiver i dansk litteratur - en antologi / Ove Benn og Jørn Jacobsen. Systime, 2. udg. 2008

Antalogi af dansk litteratur : 1978 - 2003 / Erik Skyum-Nielsen. Systime, 2005

Dansk kulturhistorie : 1945 - 2003 / Bent Funder. Systime, 2003

Bøgerne er udstillet på biblioteket og I er velkomne til at komme og kigge i dem her efter sommerferien.

tirsdag den 1. juni 2010

Indkøbte bøger på biblioteket maj 2010



Samfundsfag

Fyrsten /Niccolo Machiavelli. Borgen, 2. udg. 2010.

Fyrsten er en af de mest kontroversielle værker i verdenslitteraturen, første gang udgivet i 1532. Det er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses.
I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation. Problemstillingen har levet siden, hvad historien taler sit alt for tydelige sprog om.


Undertrykkelsen af kvinder / John Stuart Mill. Det lille Forlag, 2010.

John Stuart Mills kampskrift, Undertrykkelsen af kvinder udkom i 1869, og handler om kønnenes ligestilling. Selvom nogle skulle mene, at udgivelsen måske mest har historisk interesse i dag, trives de kønsideologiske fordomme og stereotypier i bedste velgående trods feminismen i 70'erne, hvilket man bare kan se på debatten om ligeløn.
Fra kapitel 1 citeres:

"At det princip, der regulerer de eksisterende samfundsforhold mellem de to køn - det ene køns lovlige undertrykkelse af det andet - i sig selv er forkert, og at det nu er en af de væsentligste hindringer for menneskets udvikling; samt at det burde erstattes af et princip om fuldkommen ligestilling, der ikke giver plads for nogen form for magt eller privilegium for den ene parts vedkommende , eller manglende mulighed for den andens."


Tre opfattelser af menneskerettighederne / Mogens Chrom Jacobsen. Det lille Forlag, 2010.

Tre forskellige opfattelser af menneskerettighederne præsenteres: Den opfattelse, der grunder sig på den kristne (katolske) tankegang, om at menneskerettigheder skal tillade mennesket at blive fuldkomment godt; den liberale opfattelse, der tillader den enkelte en række frihedsrettigheder og endelig den autonome opfattelse, der også stiller krav til samfundet, så den enkelte har mulighed for at udvikle sig til et demokratisk individ.
Hver enkelt opfattelse er farvet af sin tid og sin historiske kontekst.

Forfatteren gennemgår den historiske udvikling af tankerne om menneskerettigheder fra antikken, i middelalderens kirkesamfund, over tankerne herom i 1800-tallet og slutter af med afsnit om opfattelsen af menneskerettigheder i forskellige samfund i vores globaliserede verden.


Sociologi og modernitet / Benny Jacobsen et. al. Columbus, 2. udg. 2010

Sociologi og modernitet er en lærebog i sociologi beregnet for ungdomsuddannelser på gymnasieniveau og på de indledende studier på de mellemlange og videregående uddannelser.

Sociologiens kerneområder defineres, og teorier fra de sidste 150 års sociologiske tænkere, fra Marx til Giddens, præsenteres, som baggrund for udviklingen af det moderne samfund.
Begreber som socialisation, solidaritet og sammenhængskraft i det moderne velfærdssamfund og social identitet behandles i særskilte kapitler.

Hvert kapitel afsluttes med forslag til videre læsning.


Etik uden moral : Det gode menneske i det postmoderne samfund / Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag, 2010

Bogen er en sociologisk diskuterende analyse af begrebet etik i nutidens differentierede samfund. "Hvis mennesket er etisk, hvorfor er der så så meget ondt i samfundet?"

Med udgangspunkt i Luhmanns systemteori, som forklares og sættes i relation til teorier af Schopenhauer og Martin Heidegger, blotlægges teoretisk den spænding mellem menneske og samfund, hvori det etiske senere i bogen kan udfoldes.

I stedet for at beskrive, abstrahere eller generalisere etik teoretisk, indkredses etiken ved det den ikke er, det a-etiske, som bl.a. bliver eksemplificeret ved persontyper: anorektikeren, bodybuilderen, stofmisbrugeren, hyperforbrugeren og den hele medarbejder.

Bogen er vanskelig tilgængelig men ikke desto mindre interessant


Historie


Kulturmøder - i dansk kolonihistorie /Marianne Rostgaard og Lotte Schou. Gyldendal, 2010

De enkelte danske kolonier gennemgås: Grønland, Guldkysten i Afrika, De Dansk Vestindiske Øer og de små kolonier i Asien. Bogen er efter hvert kapitel forsynet med kildetekster.

En fyldig og godt illustreret bog om de danske kolonier med særlig vægt på hvad der skete i 1600-, 1700- og 1800-tallet med de danskere og udlændinge, som mødte hinanden og både berøvede og berigede hinanden.
Bogen er beregnet på undervisning på gymnasieniveau.



Dansk eller Tysk? - Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920 / Inge Adriansen og Immo Doege. Deutsche Museen Nordschleswig & Museum Sønderjylland, 2010

Bogen viser danske og tyske billeder med salgkraftige argumenter, anvendt ved folkeafstemningerne i 1920, hvor Slesvig blev delt.
Agitationen var stærkt følelsesladet med postulater om danskhed og tyskhed i fortid og samtid.

National selvforståelse eller identitet behandles i denne bog på baggrund af denne agitation, som kom tilsyne i billeder og ord.


Naturgeografi


En rå verden : Oliens storhed og fald / Peter Maas. Gyldendal, 2010

Den amerikanske journalist Peter Mass søger at afdække olieproduktionens sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Gennem otte år har han rejst på tværs af kontinenter og interviewet høj og lav i og omkring oliebranchen.

En velskrevet og veldokumentereret, men også grum historie om olie, olieafhængighed og oliebranchens særlige vilkår og arbejdsmetoder.
Et paradoks, som blive fremhævet, er at olierigdom i adskillige lande har ført til fattigdom for dem der bor lige oven over oliekilderne.

Bogen beskriver hvilke effekter olieeventyrerne har haft: Naturkatastrofer, korruption, imperialisme, krige for såvel de olieproducerende som de olieafhængige lande.


Biologi


Intelligente celler - Overbevisningens biologi: De mirakuløse kræfter i bevidsthed og stof / Bruce H. Lipton. Borgen, 2010

En amerikansk biolog bringer her en kontroversiel teori, som afsæt for en forestilling om, at vores biologi og dermed fx vores helbred delvis er underlagt tankens kraft.


Skønlitteratur

Sumobrødre / Morten Ramsland. Rosinante, 2010

Sumobrødre er en roman fortalt af den 11-årige Lars, som bor med sin familie i et rækkehus i Paradishaven i Odense. Med mindelser til Villy Sørensens Drengestreger præsenteres vi for lege som tennis med skrubtudser og mærkelige ting med hunde.
Drengene leger hemmelige sumobryderlege bag nedrullede gardiner, men først og fremmest tæver de de små og er på evig flugt fra de store.

Det er en stærk roman om præpuberteten og den gryende erkendelse af sig selv, sin familie og seksualiteten