tirsdag den 15. november 2011

Indkøbte bøger oktober/november 2011

Michel Foucault : en introdukton / Roddy Nilsson. Hans Reitzels Forlag, 2009.

Denne bog giver en introduktion til de vigtigste temaer hos Foucault (1926-1984) en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige tænkere. Diskurs, magt, styring, guvernementalitet, etik, genealogi og arkæologi er de temaer, der behandles i bogen.
Desuden tegnes der et billede af den akademiske og sociale kontekst, Foucaults arbejde er blevet til i og af hans politiske aktivisme.

Bogen henvender sig til både til læsere, der møder Foucault for første gang og andre, der allerede kender hans arbejde, men som vil danne sig et overblik over dets mange sider.


At skrive Holocaust : en introduktion til vidnesbyrdlitteraturen : Primo Levi, Elie Wiesel, Jorge Semprún / Morten Lassen. Museum Tusculanums Forlag, 2011.

Dette er en gennemgang af tre forfatterskaber med det fællestræk, at de har skrevet personlige vidnesbyrd om oplevelser i kz-lejre.
Vidnesbyrd er en særlig genre, hvor forfatteren ønsker at dokumentere ralhistoriske forhold, der har en sætlig traumatisk betydning i kulturen.
Adorno har skrevet de berømte ord om det barbariske i at skrive digte efter Auschwitz. Hans udsagn er udgangspunktet for analysen og synspunkter på nødvendigheden af at tale sat op mod nødvendigheden at at tie. De tre overlevende forfattere efter Holocaust er Primo Levi, Elie Wiesel og Jorge Semprún.

Bogen er niveaumæssigt lettilgængelig og vil kunne finde anvendelse indenfor historie og læsning af litteratur.


Fantasylitteratur / Bilbo Egelund. Gyldendal, 2011.

Fantasy er i dag udbredt til et utal af former og mange medier. Denne bog omhandler kun litteraturen, fortrinsvis engelsksprogede forfattere, men også Bjarne Reuter og Lene Kaaberbøls forfatterskaber bliver behandlet heri.
Bogen består af en teoretisk del og en antologi med uddrag af fantasylitteraturen.

Arbejdet med fantasylitteratur kan indgå i periodisk læsning indenfor middelalder, romantikken og postmodernismen. Disse perioder bliver brugt som referenceramme i den teoretiske del af denne bog.

Bogen er forsynet med arbejdsopgaver til emnet.


Just Kids /Patti Smith. Bloomsbury, 2010.

Multikunstneren Patti Smith har skrevet en selvbiografi om hendes tidlige år i New York med fotografen og nogle gange partneren Robert Mapplethorpe, samt om New Yorks forskellige kunstneriske scener, som hun blev en del af.

Bogen er købt i den engelske udgave.


Jeg dræbte Sheherezade : En vred arabisk kvindes bekendelser / Joumana Haddad. Tiderne Skifter, 2011.

Jeg dræbte Sheherezade udfordrer de dominerende forestillinger omkring kvindelig identitet i Mellemøsten. Samtidig fortæller Haddad om sin egen udvikling, om hvad det vil sige at være kvinde i et arabisk samfund i dag. Om hvordan livet også kan være - stik imod alle vestlige, orientalistiske fordomme.

"En yderst modig og oplysende bog om kvinder i den arabiske verden. Den åbner dine øjne, udsletter dine fordomme, og den er meget under holdende"
- Mario Vargas Llosa


Videnskabsteori og faglige metoder / Christian Lund. Frydenlund, 2011

Christian Lunds bog om videnskabsteori til AT er købt i 2 eksemplarer til biblioteket.


Idioten : en roman i fire dele / F. M. Dostojevskij, (Oversat af Jan Hansen). 3. udg. Rosinante, 2010.

Denne klassiker, udgivet 1868, er en skildring fra Sankt Petersborg af epileptikeren fyrst Mysjkin, der har Kristi egenskaber, godhed og renhed, som ideal. Han vælger mellem to kvinder, og da hans udkårne myrdes, bliver han sindssyg.
Dostojevskijs hensigt var at beskrive "det fuldkomment skønne menneske" med de idealer hovedpersonen har, men fyrst Mysjkin opfattes af sine omgivelser som idiot, dels fordi han bruger den betegnelse om sig selv som barn, hvor han var handicappet af voldsom epilepsi, og dels fordi han opfører sig så fuldkomment ukonventionelt uegennyttigt og oprigtigt, at det fra et konventionelt synspunkt grænser sig til idioti.


Matematikfilosofi / Ole Skovmose og Ole Ravn. Systime, 2011.

Matematikfilosofi stiller spørgsmål om, hvor matematikken er, hvor sikker den er og hvor social matematikken er. Spørgsmålene bliver besvaret i artikler om Platons idéverden, Newtons naturlove, Wittgensteins sprogspil, computerbeviser, Googles søgemaskine og matematikkens betydning for samfundet og vores handlinger.
Matematik er en forudsætning for den nye teknologi og for produktion, entreprenørvirksomhed og endda cost-benefit analyse.
Denne udgivelse sammenfatter en fortolkning af matematikfilosofi indenfor de forskellige anvendelsesområder og forsøger at gøre rede for en terminolog, som kan anvendes herfor.

Bogen startede som en revision af "Ud over matematikken" af Skovmose, 1990 men endte som en selvstændig nyudgivelse.


I krig igen : Danmark og de nye krige 1990-2011 / Hans Branner. Columbus, 2011.

I krig igen indledes med en historisk gennemgang af hvad krig er og hvorfor der føres og er blevet ført krige. Danmarks involvering i 6 krige eller interventioner gennem de sidste 20 år bliver taget op fra eks-jugoslavien, Kosovo, Irak, Afghanistan til den nyligt afsluttede humanitære intervention i Libyen.

Bogen henvender sig til både samfundsfag og historieundervisningen om Danmarks internationale placering siden Den kolde Krig.


Den kolde krig / Kai Otto v. Barner. Systime, 2011.

Columbus bøger beregnet på gymnasiet er ofte forsynet med kilder, således også denne bog om Den kolde Krig, som er forsynet med hidtil fortrolige "interne" kilder, som gør at man kan følge beslutningsprocesser mellem magthaverne. Bogen bygger på den nyeste historiske forskning.

Bogen spænder over de 40 år den kolde krig udspillede sig, Cuba-krisen, Vietnamkrigen til over afspændingen mellem supermagterne og murens fald frem til, hvor verden befinder sig i dag med sporene efter den kolde krig.

Til historieundervisning og samfundsfag.


Virginia Woolf : Kvinden, forfatteren, myten / Jonna Wennerstrøm Nielsen. Books on Demand, 2011.

Hermed en ny letlæst biografi over forfatteren Virginia Woolf inkluderende omtale og delvis analyse af en del af Woolf´s forfatterskab.
Kilder til bogen er fortrinsvis engelske udgivelser men også lidt danske.

Til læsninger i engelsk