Her er et resume af biblioteksintro til SRO foråret 2016.
Lidt bibliotekshistorie:
Ordet bibliotek stammer fra det oldgræske bibliotheke, som betyder opbevaringssted for bogruller.
Biblion betyder bogrulle eller lille bog, mens theke betyder et rum til opbevaring.
Ved arkæologiske udgravninger af oldtidsbyen Knossos på Kreta og fra byen Nippur i det nuværende Irak, har man fundet arkivrum, som har opbevaret samlinger af ler- og stentavler tilbage fra 5-6000 f.Kr.
Det bedst kendte bibliotek i oldtiden er biblioteket i Alexandria i Egypten, som blev grundlagt omkring 280 f. Kr. af grækerne og makedonerne, der havde den politiske magt i Middelhavsområdet på det tidspunkt. Biblioteket var et kraftcenter for viden med op mod 500.000 værker. På grund af det omfattende kopieringsarbejde, som foregik på biblioteket, har den græske litteratur overlevet til i dag.. Omkring år 400 e. Kr brændte biblioteket og blev ikke genopbygget.
Meget sigende opfandt Gutenberg trykpressen i 1450, hvilket revolutionerede udbredelsen af det trykte ord nu på papir og mangfoldiggjort, og denne opfindelse dannede baggrund for renæssancebevægelsen i Europa, hvor individualisme, rationalitet og videnskab blev nøgleord i samfundet og kirken mistede noget af sin politiske magt. Viden blev lettere tilgængelig og andet end religiøs litteratur fandt vej ud i samfundet.
Det ældste bibliotek i Danmark er Københavns Universitetsbibliotek fra 1482.
I dag er KUB slået sammen med Det kongelige Bibliotek og sammen med Statsbiblioteket i Århus danner de nationalbiblioteket med pligtaflevering af udgivne værker.
Folkebiblioteket i Danmark blev først rigtigt etableret med Biblioteksloven af 1920, hvor regler for og krav til bibliotekerne blev formuleret. Formålsparagraffen i dag lyder: "... at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier."
Med sin frie og lige og i princippet betalingsfrie adgang til viden, informationer og kulturelle aktiviteter er og har biblioteket i Danmark været med til at understøtte den almene dannelse og demokratidannelsen for høj som lav. Dette har igen været gældende i forhold til integration af indvandrere og flygtninge, som fandt ud af at udnytte bibliotekerne som en ressource og port til det danske samfund.
Det siges, at de studerende, der bruger bibliotekerne, får højere karakterer, så afsted til biblioteket og få hjælp.
På nettet:
I dag er mere og mere viden lagret digitalt. Via søgemaskiner som Google er man i stand til at genfinde en del, men ikke alt popper op via en googlesøgning. Der er det, der kaldes "det dybe web", hvor man skal ind på en side og søge ned i sitet, for at få fat på lovstof, videnskabelige artikler, afhandlinger og bøger (biblioteksdatabaserne). Google ranker sine hits ganske vist efter relevans, men også efter hvor mange søgninger, der har været på emneord
. Man må raffinere sine søgemetoder, så man får de mest relevante og vigtigste resultater.
Principper for søgning:
Forklaring til de Boolske operatorer:
I f.eks. Google er det underforstået at der står og (AND) mellem de ord man søger på. Det betyder, at alle ord man søger på, skal forekomme i resultatet. Dette er en indsnævring af søgningen, at bruge flere ord, som præciserer dit emne.
Ved at sætte eller (OR) mellem søgeordene betyder at enten det ene eller det andet ord skal forekomme i resultatet eller begge ord. Dette er en udvidelse af søgningen.
Ved at sætte ikke (NOT) foran et ord, udelukker man dette fra søgningen og dermed sider hvor det forekommer og på denne måde kan man præcisere sin søgning.
Spørgeord til at finde søgeord til et emne:
Library of Congress, Nationalbiblioteket i USA: https://www.loc.gov
På bibliotekets hjemmeside kan man finde breve, artikler, manuskripter o.lign. fra Amerikas historie. Der er fine indscannnede plakater fra verdenskrigene, både fra den første og den anden krig, hverveplakater og plakater med politiske budskaber.
British Library, UKs nationalbibliotek: http://www.bl.uk
Her kan man under "Collections" finde digitaliserede aviser, manuskripter og afhandlinger og blogs om bibliotekets samlinger. Se også under "Discover" med artikler om historiske perioder i England, f.eks. Victoriatiden.
Nyheder
http://www.nytimes.com
I New York Times kan du søge efter artikler og det er muligt at søge artikler tilbage fra 1851.
Jeg har prøvet at søge og er ikke blevet smidt af endnu, men har haft adgang til artikler uden abonnement.
Til 2.b: Søg taler af Donald Trump her og i næste link.
https://www.washingtonpost.com
I Washington Post har man en prøveperiode på en måned, når man opretter en profil. Herefter får man tilbudt abonnement, men prøv dig frem.
http://www.theguardian.com
Til 2.f: Søg efter loven : Stop and Search her.
Til Naturvidenskabsholdene, Vær opmærksom på følgende side:
http://www.wolframalpha.com
Ikke alt er gratis: Licensbelagte databaser.
SAG abonnerer på adgang til nogle databaser med akademiske artikler fra videnskabelige tidsskrifter.
http://infotrac.galegroup.com/itweb/sanktannaegym (Password -se elevgangen 2015-16 nederst i Lectio , dokumenter, passwords fra biblioteket) Via dette link kommer du til fire databaser:
Biography in Context
World History in Context
Science in Context
Literature Ressource Center
en femte database er:
Europa World Plus
http://www.europaworld.com/pub/ (Password -se elevgangen - Lectio)
Ophavsret
Ophavsretten tilhører den eller de personer der har skabt værket - uanset om det er en tekst, et billede, en forelæsning, et diskussionsindlæg, en oversættelse eller andet.
Tekster, billeder og andre værker er beskyttet i 70 år efter ophavsejerens død - derefter kan de frit benyttes, men altid med kildeangivelse. Man må ikke udgive andres værker som sine egne. Man må gerne citere fra beskyttede værker, men kun i meget begrænset omfang og med kildeangivelse.
Du må
Du må ikke
Plagiering
http://www.stopplagiat.nu/
Dokumentation
Lidt bibliotekshistorie:
Ordet bibliotek stammer fra det oldgræske bibliotheke, som betyder opbevaringssted for bogruller.
Biblion betyder bogrulle eller lille bog, mens theke betyder et rum til opbevaring.
Ved arkæologiske udgravninger af oldtidsbyen Knossos på Kreta og fra byen Nippur i det nuværende Irak, har man fundet arkivrum, som har opbevaret samlinger af ler- og stentavler tilbage fra 5-6000 f.Kr.
Det bedst kendte bibliotek i oldtiden er biblioteket i Alexandria i Egypten, som blev grundlagt omkring 280 f. Kr. af grækerne og makedonerne, der havde den politiske magt i Middelhavsområdet på det tidspunkt. Biblioteket var et kraftcenter for viden med op mod 500.000 værker. På grund af det omfattende kopieringsarbejde, som foregik på biblioteket, har den græske litteratur overlevet til i dag.. Omkring år 400 e. Kr brændte biblioteket og blev ikke genopbygget.
Meget sigende opfandt Gutenberg trykpressen i 1450, hvilket revolutionerede udbredelsen af det trykte ord nu på papir og mangfoldiggjort, og denne opfindelse dannede baggrund for renæssancebevægelsen i Europa, hvor individualisme, rationalitet og videnskab blev nøgleord i samfundet og kirken mistede noget af sin politiske magt. Viden blev lettere tilgængelig og andet end religiøs litteratur fandt vej ud i samfundet.
Det ældste bibliotek i Danmark er Københavns Universitetsbibliotek fra 1482.
I dag er KUB slået sammen med Det kongelige Bibliotek og sammen med Statsbiblioteket i Århus danner de nationalbiblioteket med pligtaflevering af udgivne værker.
Folkebiblioteket i Danmark blev først rigtigt etableret med Biblioteksloven af 1920, hvor regler for og krav til bibliotekerne blev formuleret. Formålsparagraffen i dag lyder: "... at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier."
Med sin frie og lige og i princippet betalingsfrie adgang til viden, informationer og kulturelle aktiviteter er og har biblioteket i Danmark været med til at understøtte den almene dannelse og demokratidannelsen for høj som lav. Dette har igen været gældende i forhold til integration af indvandrere og flygtninge, som fandt ud af at udnytte bibliotekerne som en ressource og port til det danske samfund.
Det siges, at de studerende, der bruger bibliotekerne, får højere karakterer, så afsted til biblioteket og få hjælp.
På nettet:
I dag er mere og mere viden lagret digitalt. Via søgemaskiner som Google er man i stand til at genfinde en del, men ikke alt popper op via en googlesøgning. Der er det, der kaldes "det dybe web", hvor man skal ind på en side og søge ned i sitet, for at få fat på lovstof, videnskabelige artikler, afhandlinger og bøger (biblioteksdatabaserne). Google ranker sine hits ganske vist efter relevans, men også efter hvor mange søgninger, der har været på emneord
. Man må raffinere sine søgemetoder, så man får de mest relevante og vigtigste resultater.
Principper for søgning:
 |
| Tilføj billedtekst |
Forklaring til de Boolske operatorer:
I f.eks. Google er det underforstået at der står og (AND) mellem de ord man søger på. Det betyder, at alle ord man søger på, skal forekomme i resultatet. Dette er en indsnævring af søgningen, at bruge flere ord, som præciserer dit emne.
Ved at sætte eller (OR) mellem søgeordene betyder at enten det ene eller det andet ord skal forekomme i resultatet eller begge ord. Dette er en udvidelse af søgningen.
Ved at sætte ikke (NOT) foran et ord, udelukker man dette fra søgningen og dermed sider hvor det forekommer og på denne måde kan man præcisere sin søgning.
Spørgeord til at finde søgeord til et emne:
Hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår, hvordan og hvor længe.
Jo flere ord du søger på jo snævrere resultat.
Prøv metatermer, naturkatastrofer i forhold til det mere præcise tsunami eller brede oversvømmelse
Til bedømmelse af hjemmesider:
Hvem er afsender?
Domænenavn?
Formålet med hjemmesiden?
Opdatering - datering (about us)
Sprog
Hvem henvender siden sig til?
Søgning bøger, artikler og billeder:
Her søger du i samtlige danske bibliotekers beholdning, på nær Det kongelige Bibliotek, hvor du skal bruge rex.kb.dk
Se under artikler i bibliotek.dk: 65 millioner videnskabelige artikler tilgængelige.
Se under artikler i bibliotek.dk: 65 millioner videnskabelige artikler tilgængelige.
Library of Congress, Nationalbiblioteket i USA: https://www.loc.gov
På bibliotekets hjemmeside kan man finde breve, artikler, manuskripter o.lign. fra Amerikas historie. Der er fine indscannnede plakater fra verdenskrigene, både fra den første og den anden krig, hverveplakater og plakater med politiske budskaber.
British Library, UKs nationalbibliotek: http://www.bl.uk
Her kan man under "Collections" finde digitaliserede aviser, manuskripter og afhandlinger og blogs om bibliotekets samlinger. Se også under "Discover" med artikler om historiske perioder i England, f.eks. Victoriatiden.
Nyheder
http://www.nytimes.com
I New York Times kan du søge efter artikler og det er muligt at søge artikler tilbage fra 1851.
Jeg har prøvet at søge og er ikke blevet smidt af endnu, men har haft adgang til artikler uden abonnement.
Til 2.b: Søg taler af Donald Trump her og i næste link.
https://www.washingtonpost.com
I Washington Post har man en prøveperiode på en måned, når man opretter en profil. Herefter får man tilbudt abonnement, men prøv dig frem.
http://www.theguardian.com
Til 2.f: Søg efter loven : Stop and Search her.
Til Naturvidenskabsholdene, Vær opmærksom på følgende side:
http://www.wolframalpha.com
Ikke alt er gratis: Licensbelagte databaser.
SAG abonnerer på adgang til nogle databaser med akademiske artikler fra videnskabelige tidsskrifter.
http://infotrac.galegroup.com/itweb/sanktannaegym (Password -se elevgangen 2015-16 nederst i Lectio , dokumenter, passwords fra biblioteket) Via dette link kommer du til fire databaser:
Biography in Context
World History in Context
Science in Context
Literature Ressource Center
en femte database er:
Europa World Plus
http://www.europaworld.com/pub/ (Password -se elevgangen - Lectio)
Ophavsret
Ophavsret som studerende
Ophavsretten tilhører den eller de personer der har skabt værket - uanset om det er en tekst, et billede, en forelæsning, et diskussionsindlæg, en oversættelse eller andet.
Tekster, billeder og andre værker er beskyttet i 70 år efter ophavsejerens død - derefter kan de frit benyttes, men altid med kildeangivelse. Man må ikke udgive andres værker som sine egne. Man må gerne citere fra beskyttede værker, men kun i meget begrænset omfang og med kildeangivelse.
Du må
- scanne eller kopiere fra bøger og tidsskrifter til eget brug.
- citere tekst fra andre værker med tydelig kildehenvisning.
- citere fra sider på nettet med tydelig kildehenvisning.
- bruge billeder, hvor ophavsretten er udløbet.
- optage en lyd- eller billedfil af en forelæsning, hvis underviser har givet tilladelse og hvis der ikke er andre studerende, der har indlæg.
- citere tekst fra andre værker med tydelig kildehenvisning.
- citere fra sider på nettet med tydelig kildehenvisning.
- bruge billeder, hvor ophavsretten er udløbet.
- optage en lyd- eller billedfil af en forelæsning, hvis underviser har givet tilladelse og hvis der ikke er andre studerende, der har indlæg.
- scanne eller kopiere fra bøger og tidsskrifter til andre.
- videresende filer som du har adgang til som studerende, f.eks. tidsskriftartikler.
- kopiere andres tekster ind og udgive dem for din egne.
- bruge beskyttede billeder til illustration af en opgave, f.eks. tegneseriefigurer, uden tilladelse fra ophavsejer.
- videresende filer som du har adgang til som studerende, f.eks. tidsskriftartikler.
- kopiere andres tekster ind og udgive dem for din egne.
- bruge beskyttede billeder til illustration af en opgave, f.eks. tegneseriefigurer, uden tilladelse fra ophavsejer.
Citater
”Lov om ophavsret §22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”
Citater
Citater
- skal indskrænkes til det absolut nødvendigste.
- må kun være en mindre del af det værk, der citeres fra.
- skal have et formål i det værk, du selv skriver.
- må kun udgøre en mindre del af dit eget værk.
- skal markeres, så det tydeligt fremgår, hvor citatet begynder og hvor det slutter.
- skal kildeangives; du skal præcist fortælle, hvor citatet stammer fra.
- må kun være en mindre del af det værk, der citeres fra.
- skal have et formål i det værk, du selv skriver.
- må kun udgøre en mindre del af dit eget værk.
- skal markeres, så det tydeligt fremgår, hvor citatet begynder og hvor det slutter.
- skal kildeangives; du skal præcist fortælle, hvor citatet stammer fra.
Plagiering
http://www.stopplagiat.nu/
Dokumentation
Litteraturlisten skal give et overblik over den litteratur, du har anvendt i din opgave.
Litteraturlisten skal være opstillet alfabetisk efter forfatterens efternavn efterfulgt af titlen på bogen (eller artiklen, hjemmesiden, billedet etc.), udgivelsessted og år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar